DEA TRIER MØRCH | VINTERBØRN (PLAKAT)

DKK249DKK349

Plakat med den ikoniske forside til Dea Trier Mørchs roman VINTERBØRN fra 1976.

PRODUKTDETALJER:

– Fås i tre størrelser: A1, A2 og A3.

– Trykt på 170g silkpapir.

– Sendes i plakatrør.

– Gratis fragt.

Ryd

Plakat med VINTERBØRN af Dea Trier Mørch.

Romanen VINTERBØRN (1976) var den danske grafiker og forfatter Dea Trier Mørchs store, folkelige gennembrud. Samme år som førsteudgaven ramte landets butikker, blev bogen tildelt boghandlerprisen De Gyldne Laurbær, og i 1977 blev Mørch kåret til Årets Forfatter. I dag betragtes VINTERBØRN af mange som en moderne klassiker. Ikke mindst på grund af bogens smukke illustrationer, der er lavet af forfatteren selv.

Plakaten bygger på originalforsiden til bogen med Mørchs karakteristiske træsnit i creme og blå. Billedet af en mor, som varsomt lægger sit nyfødte barn til brystet, taler direkte ind i bogens handling, der udspiller sig på Rigshospitalets fødeafdeling i midten af 1970’erne. Her mødes kvindeskæbner fra forskellige samfundslag, og skellet mellem dem ophæves i takt med, at de indfinder sig på fødegangen. Bogen giver således på én gang et billede af samfundet i midten af 1970’erne set fra kvindernes synsvinkel, samtidig med at den skildrer de varme og stærke følelser, der er forbundet med enhver fødsel.

DEA TRIER MØRCH (1941-2001): Prisbelønnet dansk forfatter, maler og grafiker. I en alder af 16 år blev hun optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Allerede som 20-årig debuterede hun som kunstner på KE (Kunstnernes Efterårsudstilling). Mørchs store folkelige gennembrud kom i 1976 med udgivelsen af VINTERBØRN. For bogen modtog hun boghandlerprisen De Gyldne Laurbær, og i 1977 blev hun kåret til Årets Forfatter. To år efter blev VINTERBØRN filmatiseret af instruktør Astrid Henning-Jensen. Filmen vandt i 1979 en sølvbjørn på festivalen i Berlin. VINTERBØRN er senest blevet genudgivet på Gyldendal i 2016, og bogen er i dag oversat til mere end 20 sprog. Fra 17. januar til 28. april 2019 kan man opleve store dele af Dea Trier Mørchs grafiske værker på kunstmuseet Louisiana.

© Dea Trier Mørch/Visda/Gyldendal Studio, 2019.

Plakatstørrelse

A3 – 170g silk, A2 – 170g silk, A1 – 170g silk

Updating…
  • Ingen varer i kurven.

Log ind

Opret kundekonto

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores [persondatapolitik].